IF Klubben – hvad kan vi gøre for at bibeholde vores IF-klub?

26/05/2021

Forslag til punkt på dagsordenen på IF-Generalforsamlingen mandag d. 14. juni 2021, kl. 19.00 indsendt af Allan Jensen DEN 313.

Forslag til punkt på dagsordenen på IF-Generalforsamlingen mandag d. 14. juni 2021, kl. 19.00

– til drøftelse hvis en ny kasserer ikke findes.

IF Klubben – hvad kan vi gøre for at bibeholde vores IF-klub?

Hvis det ikke lykkes at finde en ny kasserer til IF-Klubben, så vil det være nødvendigt at ændre på mængden af opgaver som klubben kan tage sig af. Uden en normal kasserer vil det ikke være muligt, at opkræve kontingenter samt løbende tage sig af klubbens økonomi. Dette vil betyde at de økonomiske opgaver og byrder skal minimeres. Dette kan kun gøres ved, at klubben gøres kontingentfri samtidig med, at de samlede omkostninger minimeres til et absolut minimum.

IF-klubben 2.0 – opgaver:

  1. Drive IF-klubbens hjemmeside 2500,-/år. Nye medlemmer kan anmode om optagelse ved henvendelse til redaktionen pr. mail. (og derved opnå adgang til hjemmesiden som er en lukket side kun for medlemmer)
  2. Tage initiativ til at IF-træf/kapsejladser herunder årligt DM-arrangement finder sted. Disse skal være økonomisk selvbærende via deltagerbetaling. Ved deltagelse i et arrangement som ”ikke medlem” bliver man automatisk medlem af IF-klubben – kontingentfrit.
  3. Deltage i IFRA-møder – virtuelle møder – ingen omkostninger.

———————————————————————————————————————————————–

Efter betaling af Medvind 2. halvår 2021 – som så vil være det sidste med dansk deltagelse – vil IF-klubbens egenkapital være på ca. 45.000. Disse midler vil kunne finansiere IF-klubbens hjemmeside i omegnen af 15 år. Der kan ske meget eller lidt undervejs, men på denne måde vil vi kunne fastholde at have en IF-klub i Danmark og så arbejde for og håbe på, at der med tiden kommer nye kræfter til. Så må fremtiden vise hvordan de næste kapitler skal skrives i IF-klubbens historie.

For at ovenstående kan blive en realitet kræves minimum fire bestyrelsemedlemmer, der deler opgaverne imellem sig, med formelle titler som følger:

  1. Formand
  2. Kasserer – mere af navn end gavn.
  3. Revisor – mere af navn end gavn.
  4. Menigt medlem.

/A


})