Den store tur

14/04/2017

Fra Struer til Flensborg og retur foretaget af Jens Schönnemann-Paul, DEN 143 – Stine.

Når man nu planlægger at forlade Tyskland, sker afrejse via toldstationen, hvor man lægger til ved en lille anløbsbro og udklarerer. Vi tropper op med dokumenterne, der fortæller, hvilke toldfri indkøb vi har ombord.

Har man ikke selv styr på tingene, skal man regne med, at tolderne allerede har fået meddelelse om salget fra leverandøren. Det vil altså ikke være en god ide at forsøge at snyde sig til en større ration, ligesom alle varer selvfølgelig må være uåbnede når man forlader tysk farvand.

De tilladte rationer opfordrer nu heller ikke til det store snyderi, idet det f.eks. er tilladt at medbringe 1 l stærk spiritus pr. voksen person ombord – vel og mærke pr. dag, som rejsen forventes at tage. Der er dog en maksimumgrænse på 14 dage for lystsejlere. Med andre ord, så kan vi altså slæbe af med 28 l sprut til vores forbrug på den videre rejse inden for lovens rammer!


})